Artikler & links

Artikler & links

12.02.2015 - Ny dom fra Højesteret om ansættelsesretlige spørgsmål.

Højesteret har i februar måned 2015 afsagt en principiel dom, der berører spørgsmålet omkring adgang til afskedigelse af en ansat under barsel, spørgsmålet om hvornår en bortvisning er berettiget, samt fastlægger rammerne for en arbejdsgivers adgang til, at læse den ansattes mail, herunder om den ansatte var berettiget til godtgørelse for tort som følge af krænkelse af privatlivets fred.

I korte træk vedrørte sagen en ansat i en forskerstilling i en virksomhed indenfor medicinalbranchen.

Mens den ansatte var på barsel, blev den ansatte afskediget som følge af en omlægning af virksomhedens strategi, samt som led i en såkaldt masseafskedigelse.

Da den ansattes samlever, der arbejdede i en konkurrerende virksomhed, ansøgte om et patent vedrørende det arbejdsområde den ansatte havde beskæftiget sig med, fik virksomheden mistanke om, at den ansatte havde optrådt illoyalt overfor virksomheden ved at videregive forskningsresultater, og en gennemgang af den ansattes e-mail på arbejdscomputeren bestyrkede virksomheden i denne mistanke, hvorfor virksomheden bortviste derfor den ansatte.

Højesteret skulle herefter tage stilling til tre spørgsmål:

1. Var afskedigelse af den ansatte under barsel i strid med ligebehandlingsloven
2. Var det berettiget, at bortvise den ansatte på mistanke om illoyal adfærd overfor virksomheden
3. Var det berettiget, at gennemgå den ansattes E-mails, eller havde den ansatte krav på godtgørelse for tort for krænkelse af privatlivets fred

En enig Højesteret traf herefter følgende afgørelse:

1. Godtgørelse efter ligebehandlingsloven:

Afskedigelsen af den ansatte under barsel, var sket som led i en dokumenterbar omlægning af virksomhedens strategi, og samtidig med, at virksomheden gennemførte en masseafskedigelse, hvor virksomheden afskedigede 40 % af de ansatte.

Under disse omstændigheder fandt Højesteret det bevist, at afskedigelsen ikke var sket i strid med ligebehandlingsloven, og arbejdsgiver havde således løftet den (omvendte) bevisbyrde.

Arbejdsgiver blev således frifundet for den ansattes krav på godtgørelse på kr. 666.000.

2. Godtgørelse for uberettiget bortvisning:

Højesteret fandt det ikke bevist, at den ansatte havde optrådt illoyalt over arbejdsgiver, og Højesteret fastslog derfor, at der var tale om en uberettiget bortvisning.

I tilslutning hertil, tilkendte Højesteret den ansatte en godtgørelse på 37.000 kr. svarende til en månedsløn.

3. Gennemgang af den ansattes E-mails – Tort for krænkelse af privatlivets fred:
Arbejdsgivers adgang til en ansats E-mails, har været genstand for omfattende behandling i de ansættelsesretlige teoretiske fremstillinger.

Forholdet var specielt i sagen derved, at det af den ansattes ansættelseskontrakt fremgik, at E-mails skrevet af den ansatte principielt tilhørte virksomheden, og at virksomheden derfor kunne gøre sig bekendt med indholdet heraf, medmindre den ansatte udtrykkeligt i meddelelsesfeltet havde markeret, at der var tale om en ”privat” E-mail.

Denne markering af ”privat” E-mail havde den ansatte ikke benyttet, hvilket forhold Højesteret tillagde betydning.

Omstændighederne under hvilke virksomheden gennemgik den ansattes E-mails blev ligeledes af Højesteret tillagt betydning: Der blev således af virksomheden udpeget en begrænset personkreds med den fornødne faglige indsigt, og som alle underskrev en skarp tavshedserklæring om hvad de måtte blive bekendt med ved gennemgangen af den ansattes E-mails.

Herefter frifandt Højesteret virksomheden for den ansattes krav om godtgørelse for tort, med den begrundelse, at den ansatte ikke havde benyttet muligheden for at markere, at der var tale om en ”privat” E-mail, samt – og formentlig af større betydning – at virksomhedens gennemgang ikke gik videre end strengt nødvendigt for at afsløre eventuel læk af fortrolige oplysninger.

Dommen illustrerer tydeligt de betydelige økonomiske summer der kan være på spil når en virksomhed skal afskedige en medarbejder, ligesom den illustrerer vigtigheden af, at virksomheden har gjort sit forarbejde effektivt, herunder at ansættelseskontrakter udformes med en betydelig præcision af de for virksomheden gældende regler.

Vi står altid til rådighed for drøftelser omkring ansættelsesforhold, formulering af ansættelsesaftaler m.v.

12.02.2015 - Ny dom fra Højesteret om forsikringsselskabers brug af hemmelige videooptagelser af skadeslidte.

Højesteret har i november måned 2014 afsagt en dom der fastslår, at et forsikringsselskabs hemmelige videooptagelser af en skadelidt, kan indgå i sagens bevisvurdering, når følger af en skade skal fastslås.

Sagens omstændigheder var kort som følger: Skadelidte var i 2003 involveret i en trafikulykke, hvor skadelidte blev påkørt bagfra, og hvor skadelidte bl.a. pådrog sig en piskesmældsskade.

På baggrund af bl.a. speciallægeerklæringer, fastsatte Arbejdsskadestyrelsen skadelidtes erhvervsevnetab til 60%.

Forsikringsselskabet ville imidlertid ikke følge Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorfor skadelidte udtog stævning mod forsikringsselskabet.

Baggrunden for at forsikringsselskabet ikke ville følge Arbejdsskadestyrelsens afgørelse  var bl.a., at forsikringsselskabet havde foretaget hemmelige videooptagelser af skadelidte, og hvoraf forsikringsselskabet mente at kunne påvise, at skadelidtes helbredstilstand var betydelig bedre end hvad skadelidte havde givet udtryk for i forbindelse med lægeundersøgelser m.v.

Disse videooptagelser blev forevist for Højesteret, ligesom Retslægerådet udtalte sig om skadelidtes symptomer i forhold til de hemmelige optagelser.

Herefter udtalte Højesteret, at skadelidte ikke havde ført bevis for et erhvervsevnetab på 60 %, og idet Højesteret videre udtalte:
På baggrund af det anførte finder Højesteret efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at hans erhvervsevne er nedsat med 60 % som følge af færdselsuheldet. Højesteret har herved navnlig lagt vægt på Retslægerådets erklæring om, at hans fysiske aktivitet på videooptagelserne ikke er forenelig med oplysningerne om hans helbredsmæssige tilstand, og om den manglende årsagssammenhæng samt på, at erklæringen ikke har været forelagt Arbejdsskadestyrelsen.

Som det fremgår, har Højesteret hermed fuldt ud anerkendt, at et forsikringsselskabs hemmelige video-optagelser af en skadelidt kan indgå med fuld vægt i bevisvurderingen.

Endvidere er det væsentligt at notere sig, at ”medhold” i Arbejdsskadestyrelsen ikke ændrer bevisbyrden såfremt sagen indbringes for retten, og det er således fortsat skadelidte der har den fulde bevisbyrde for en skades årsag og konsekvens selv om Arbejdsskadestyrelsen måtte have givet skadelidte ”medhold”.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en vurdering af din sag, såfremt du er kommet til skade, og har behov for bistand i forhold til ansvars- eller ulykkesforsikringsselskab.